Vælg en side

Information om frivilligopgaver

Nedenfor finder du en liste med korte beskrivelser over de tilgængelige frivillige opgaver sammen med deres roller og ansvarsområder. Når du har truffet dit valg, skal du gå tilbage til begivenhedssiden for at tilmelde dig og blive en vigtig del af vores hold.

 

Vi vil elske at få dig med ombord til næste store begivenhed!

EngelskDansk
Billetsalg

Billetkontoret er det centrale salgssted for alle billetterne. Vi har brug for entusiastiske og venlige mennesker til vores billetsalgsstab som vil hjælpe kunderne og sikre, at alle køb og henvendelser håndteres effektivt og nøjagtigt.

Family Fan Zone / Souvenir Salg

Der er en bred vifte af aktiviteter tilgængelige for både deltagere og tilskuere. Bliv en del af publikumsaktivitets- eller eventaktivitets-teamet for at hjælpe med at sikre, at alle har en sjov og mindeværdig oplevelse på turneringen. Denne rolle indebærer både at afholde aktiviteter for publikum, salg af souvenirs og lign. 

Galla assistent

Som gallaassistent er det vigtigt at være opmærksom på detaljer, have gode kommunikationsevner og være i stand til at bevare roen i pressede situationer. Din rolle er afgørende for at sikre, at gæsterne får en uforglemmelig og problemfri oplevelse.

Konference assistent

At være konferenceassistent kræver stærke organisatoriske færdigheder, evnen til at arbejde under pres, og en serviceorienteret tilgang. Din rolle er afgørende for at sikre, at både deltagere og arrangører får en positiv oplevelse.

Linjedommer

Som linjedommer er du en vigtig del af kampafviklingen. Du hjælper med at sikre fair play ved at dømme, om boldene lander indenfor eller udenfor banen. Du sidder placeret ved banens linjer og skal være fokuseret, præcis og upartisk. Det er en fantastisk måde at komme helt tæt på verdensklasse badminton og være en aktiv del af turneringen.

Er du interesseret i at blive linjedommer, så meld dig ind i linjedommergruppe.

Klik her for at melde dig ind i Badminton Danmarks Linjedommergruppe

 

Maskot

De to ænder Rosa og Rasmus er maskotter, og de går rundt i hallen blandt spillere, frivillige og tilskuere for at sprede højt humør og smil.

Players Lounge

Det er helt sikkert en opgave for den servicemindede, som kan overskue mange forskellige småopgaver samtidig. Spillernes område skal holdes pænt og ryddeligt og det er vigtigt at det er serviceret igennem hele arrangementet, herunder omdeling af frugt/kaffe/kage/vand.

Service Team

Service står for behandlingen af de mange spillere, frivillige og VIPs som er til stede. Vi tager os af alt fra servicering ift. frugt / kaffe / kage / vand til VIP’s, dommerborde, spiller lounge osv. til klargøring af mødelokaler, osv. En opgave for den servicemindede, som kan overskue mange forskellige småopgaver samtidig.

Tolke

Kom og hjælp spillerne og pressen med at forstå hinanden. Som tolk til eventen skal du blandt andet hjælpe ved interviews med spillerne.

Du skal kunne oversætte primært til engelsk, men det tæller op, hvis du også kan oversætte til dansk.

  • Kinesisk, Japansk, Koreansk, Thailandsk og Indonesisk.
VIP-Lounge

I VIP-loungen er det vigtigt at være smilende, ’tilstede’ og stå klar til at hjælpe vores VIP-gæster. Din rolle vil omfatte at byde gæster velkommen, give information og assistance samt sikre, at loungeområdet er rent, velfungerende og velforsynet.

Champ. Office

Her er du arrangementets ansigt udadtil og vi er de første vores gæster møder. Her er gæst-/ spillerkontakt, og gode service- og sprogfærdigheder en fordel. Vi er Eventets livsnerve.

Fysioterapeut/Massør

Her kan du bruge dine evner som fysioterapeut eller massør, og være med til at hjælpe spillerne til at yde deres bedste.

Hotel assistent

At være hotelassistent på fx et af spillerhotellerne under arrangementet kræver god organisationsevne, et skarpt øje for detaljer, og evnen til at håndtere flere opgaver på én gang. Det er vigtigt at være venlig, imødekommende og klar til at hjælpe med det samme.

Kontrollør

Kontrollører står for at lukke tilskuere ind til vores events (billetkontrol), samt kontrollere at der ikke kommer personer ind på områder de ikke har adgang til.

Læge

Der vil være internationale læger til eventen som tager sig af hvad der sker på halvgulvet. Men der kan være behov for lægehjælp andre steder og til andre opgaver. Ligeledes hvis der er behov for at udskrive en recept, vil du være personen som kan hjælpe.

Multi-frivillig

Melder du dig som Multi-frivillig, kan du blive sat til en række af de andre funktioner og relevante opgaver. Du er dermed ikke fast tilknyttet en gruppe. Når du møder på dagen vil du blive sat i gang med de opgaver der er størst pres på at få løst.

P-vagter

Kontrol af at kun autoriserede personer kommer ind i dedikerede områder. Ikke alle kan parkere alle steder, det kræver kontrol af de rigtige adgangstegn til alle der gerne vil kører ind i et bestemt område i bil. Det skal man kunne holde styr på ved de nødvendige indgange.

Setup

Som en del af setup teamet, er du under opbygningen af Venue med til at skabe rammerne for hele turneringen, og forvandle et almindeligt venue til det badmintonbillede som vises i tv, og som er kendt som et af de bedste setup i hele verden.

Det anbefales ikke at have dårlig ryg el. lign., da fysisk arbejde ikke kan undgås.

Transport

Kan du lide at køre bil og agere chauffør, er dette opgaven for dig. Du kan samtidig være behjælpelig med at tage godt imod spillerne, hjælpe dem med check-in eller andre ting de og vores mange gæster har behov for hjælp til.

Obs. Du skal kunne stå standby og der kan opstå ture på skæve tidspunkter af døgnet.

Husk at opgaven kun kan løses med et gyldigt kørekort til alm. bil.